Hjemmearbejdsplads

Hvis du har brug for særligt hjælpeudstyr, som fx skærmbriller, kontorstol og lignende kan det bestilles her.

​​I forbindelse med hjemmearbejde er der​ mulighed for at bestille forskelligt udstyr til hjemmekontoret, såfremt éns hjemmearbejde er af et omfang, der berettiger dette. Vurderingen sker i en dialog mellem medarbejder og nærmeste leder. ​

Indhold i pakkerne

Indholdet i hjemmearbejdspakken er et tilbud, som det er frivilligt at gøre brug af. Pakken består af møbler og IT-udstyr, hvor man frit kan vælge mellem genstandene, som fremgår på listen. Har man allerede fra Færdselsstyrelsens side fået stillet f.eks. en computerskærm eller kontorstol til rådighed til brug i eget hjem, så kan man ikke bestille disse genstande igen.

Når du har aftalt med din nærmeste leder, at du kan gøre brug af tilbuddet om hjemmearbejdsudstyr, udfylder du blot denne bestillingsseddel​.

​Hjemmearbejdspakken indeholder følgende:​

  • Skrivebord, hæve/sænke, 120x80 cm
  • Kontorstol​​
  • Skrivebordslampe
  • 1 computerskærm
  • Tastatur
  • Mus
  • Musemåtte
  • Diverse ledninger til tilslutning mv.
  • Headset

Vær opmærksom på, at der desværre i øjeblikket kan være lang leveringstid.

Specialudstyr

Har du behov for specialudstyr, skal du ligeledes drøfte dette med din nærmeste leder. Er der tale om meget specielt (eller dyrt) udstyr, kan der blive tale om, at du skal fremvise en lægeerklæring e.l. I udgangspunktet tilbyder styrelsen ét specialudstyr af samme art med mindre andet aftales med din nærmeste leder. Det er din nærmeste leder, der skal tage fat i Facility Management for at aftale nærmere vedr. specialudstyr.

Internet

Bemærk, at styrelsen ikke yder tilskud til internet på hjemmeadressen.

Levering og tilbagelevering

Møblerne vil blive leveret hjem til din privatadresse og Facility Management tager kontakt til dig, for at aftale et leveringstidspunkt. Leveringen vil foregå i dagtimerne på hverdage.

IT-udstyret skal du selv sørge for at afhente på din arbejdsplads (i Ribe på Sorsigvej) – Facility Mangement vil kontakte dig, når udstyret står klar til afhentning.

Ønsker du at levere udstyr tilbage under din ansættelse skal du kontakte Facility Management for at aftale nærmere (fm@fstyr.dk).

Ved fratrædelse modtager Facility Management besked, hvorefter der tages kontakt til dig for at aftale nærmere omkring tilbagelevering.

Opsætning af udstyr

Du skal selv sørge for opsætning og tilslutning af udstyret. I den forbindelse er det vigtigt, at du læser de udarbejdede retningslinjer for indretning af hjemmearbejdspladsen. Når du bestiller udstyr bekræfter du samtidig, at du har læst retningslinjerne.

Har du spørgsmål til hjemmearbejdspakkerne, så kontakt Facility Management på fm@fstyr.dk

​​

Sådan indretter du din arbejdsplads