Journalinstruks - Journalplan

Drift og sikkerhed

Foto: Journalinstruks

Færdselsstyrelsen er forpligtet til at efterleve principperne for god forvaltningsskik og skal til enhver tid kunne dokumentere sine aktiviteter og sagsbehandling - herunder grundlaget for enhver afgørelse. Desuden skal Færdselsstyrelsen kunne fremlægge relevante dokumenter, hvis der begæres aktindsigt, og sagsmateriale skal med ca. 5 års mellemrum afleveres til Rigsarkivet. Systematisk registrering af dokumenter og sager er derfor en nødvendighed og er samtidig en afgørende faktor for, at Færdselsstyrelsen kan fungere som en effektiv myndighed med en høj grad af videndeling.

For at registrere sager og dokumenter ensartet, entydig og systematisk - og for at kunne genfinde disse igen på en hensigtsmæssig måde, anvender Færdselsstyrelsen ESDHsystemet WorkZone. Her journaliseres alle relevante dokumenter og WorkZone fungerer som Færdselsstyrelsens centrale arkiv, så det kun er ESDH-systemet, som skal afleveres.

I menuen til højre kan du finde vigtig information om vores journalinstruks, vores journalplan og hvordan sammenhængene er mellem den gamle journalplan og den nye.

Senest opdateret 21-10-2025